“Du är som stjärnorna på himlen”
Amorinerne svævede på den lyserøde sky
Evighed var drømmen
den aften
Du tog mig med storm
Skrev kærlighedsdigte på vinduet
med ånde og mod
Mens verden udenfor stod stille
Du fandt mig for stærk
Alligevel byggede vi sammen en rede
Et sted, hvor drømmene fik frit spil
og håbet aldrig skulle pakkes væk
Vi tog timetervippen uden stop
Din risikovillighed var stor
Du havde en løsning på alt
Problemer forsvandt som dug ved morgengry
Vi var begge stædige
havde måske store egoer, begge to?
To viljer i samme flamme
Undervejs tabte vi hinanden
Du valgte tavshedens sprog
Jeg blev stående og lyttede
efter noget, der ikke kom
Alligevel er du min helt for evigt
Til sidste dag var min tillid intakt
Jeg håbede, jeg ventede
Du valgte at dø uden et farvel
Tilgivelse og forståelse udeblev
Spørgsmålet svæver alene
Mon du nu ser prisen, vi betalte?
Tak for det, du gav
For lyset
For modet
For kærligheden
og for stjernerne, der stadig brænder ...
