En glød
Tændt af galmænds fyrtøj
Løber afsted
som våben i steppebrænde
Efterlader jord gold og øde
Tomme blikke
Ilt og ånd forsvundet
Ild som dødens lakaj
over Moder Jord
der skabte ild, luft og vand
Til næring for livet
Til tryghed og varme
Ild som energi
Ikke så våben
Ilden må slukkes med fred
Fred er som tæppet
der kan kvæle den ondes ild
Vi må sammen påberåbe os
Fred og forståelse
