Forår efter forår
Trods vinterens hi
Grene er knækket
Bark flået af omstrejfende dyr
Lyser i mørket
Knejser blandt de mørke fyres stammer
Hun bærer den hvide kjole
Uden tanke for kulde og regn
Ved hvad hun vil
Smag af bærrets sødme
Venter efter lune nætter
Hun har båret sin vej, sit mål og sit ønske
Moder Jord svigter hende ikke
Sender nye tropper af nektar og næring igennem transportsystemet
Hendes tro væbner Xylem kommer med væske og mineraler
Hendes hjerteven Phloem bringer sødme og næringsstoffer
Hun ved, hun stråler i sin egen styrke
Hun ved også, at hendes skæbne er tæt forbundet med skovbundens folk
Som hun kvitterer med sine rødders luft og sin værens skygge
