Sandslotte forsvinder som dug for Solen
Ikke af svaghed
Men fordi havet kalder alt tilbage
til sin oprindelse
Bølgen rejser sig af det usynlige
bærer sin kraft et øjeblik
Lægger den fra sig igen
Du sidder tilbage
Sandet hviler endnu i dine hænder
Formen lever i erindringen
Det, der var, er fuldendt
Det, der skal blive, hviler endnu i stilhed
Kræfterne samler sig i det skjulte
som vand under Jordens mørke
De stiger uden lyd
når tiden er moden
Stilheden dømmer ikke
Den vogter
Den nærer det, der vender tilbage
Intet kræves
Intet skyldes
Gaven gives i det tempo, livet selv har valgt
Det, der hviler, genopstår
Det, der tømmes, fyldes igen
Åndedrættet finder sin egen vej
Kroppen husker sin egen lov
Energi vandrer mellem tab og fødsel
Mellem nat og begyndelse
Fysisk formåen og mental energi
er ét og samme kredsløb
Som rod og krone
Som mørke og gryende lys
Sorger passerer som vind
Glæder falder som regn
Begge efterlader jorden rede
En kurv bæres i dit indre
Dens frugt modnes uden hast
Et smil åbner porten
En tone løfter sløret
Du løftes
ikke bort
Men tættere
Kilden lever i dit inderste
Den tømmes ikke
Den venter
Når dine hænder igen rører sandet
Vil de vide
De vil forme uden frygt
De vil rejse det, der skal rejses
For intet er tabt
Alt bevæger sig
Alt vender tilbage
