Barnet hviler under min arm
Bananens snask breder sig
Cykelhjulet sidder fast i skår
Regndråber hamrer mod asfalt
Rummene ændrer sig for mine øjne
Små handlinger glider mellem mine fingre
Gamle vinduer spejler foragt og forlis
Cyklen hænger tung over armen
Mennesker griner gennem glasdøre
Tiden bøjes i labyrinter af fremmedhed
Døre låses
Numre forsvinder
Fodtrin leder gennem ulogiske gange
Hver gestus bliver til en uforløst drøm
Stille tanker vokser i skyggerne
Stress bølger over brudte stier
Fra oven ser jeg gamle bygninger smelte
Stjerner skinner gennem åbne tagvinduer
Skyer løfter sig til udsigt over forstummethed
Hjertet slår roligt under brystet
Indre styrke holder alt i balance
Ypperstepræstindens silhuet står mellem lys og skygge
Svarene ligger i trofaste rum
der nu betrædes
Alt er stille
Alt er klart
Træernes kroner åbner sig mod himlen
Jeg bærer alt uden at slippe
Ser verden både ovenfra og indefra
Pas på det dyrebareste
