Kimen fra et agern lader sig falde
Hvor slægter før fandt jorden egnet
Til at gro og til at leve
Lys og rette bundforhold skal der til
I de mindste celler søges mod lyset
Næring bæres fra led til led
Fra de spædeste grene
Vokser troen på livet
Udefrakommende storme vil opstå
Hårde og massive
Vedvarende og gennemtrængende
Alligevel vælger det lille træ at blive stående
Det tror på sin plads
Uden tvivl
Året efter kommer frost
Storm og slud kigger forbi
Stadig står træet, hvor det stod
Til tider svajende i modvinden
Til tider med en knækket gren
Alligevel vælger træet at blive stående
Det vokser endda
I barkens årer
I rodens tavse greb om mulden
Tror det stadig på livet
Og på lyset
Ad åre vil træet selv
Smide en håndfuld agernkim
I sikker forvisning om
At også næste generation
Kender slægters styrke
Og livsvisdommens stille sang
