Digte af Hanne B.

Værs'go - her er lidt ord til kaffen.
Alt er skrevet ud fra tanker, hændelser og refleksioner

Copyright Hanne B.


 

 

Pejlemærker i horisonten

Som en sejler med sekstanten
måler og vejer du
for og imod

Skæbnen vælger din kurs
Næste milepæl valgt med hjertet

Vinde og bølger vil komme

Lad ikke andres ståsted
sætte din retning

Tegn dit indre, visionære søkort

Mærk dig, hvor der er faldgruber 
Undvig og naviger

Med næsetippen

Klar til næste skridt

Din vej

Kender kun du