Tre små drenge løb
Igennem din krop
De kendte den så godt
De legede gemme i hver en åre
Kendte skvulpe-lyde, bøvser og suk
Pludselig standsede den ene dreng
råbte: “Hør, der er skrig!”
Den næste dreng råbte: “Løb!”
Den sidste dreng satte gang i puls, åndedræt
og lukkede de tunge døre ud til arme og ben
De blev enige om at skynde sig
hen til hjernen
Hjernen råbte: “Hav alle våben klar”
Skærp tunge, vrede øjne, lukkede ører
Dens formaning var klar: Gå i krig
Drengene blev bange
Løb videre
Helt ind i hjertehulens krogede gange
Her gemte de sig, tæt sammen
Pludselig kunne de høre hjertets stille sang:
Alle uvejr går over
Ingen storme varer ved
Selv havet lægger sig igen
Celler er som et dominospil
De lader sig nemt påvirke af den nærmeste celle
Du, min dreng, vælger
om påvirkningens retning skal gå indad eller udad
Jo stærkere din ro er
Jo sværere vil enhver ydre bevægelse kunne påvirke dig
