Lille spejl på væggen der
finder de fem fejl, som kun jeg ser
Hvorfor er min næse stor
når den hellere skulle være lille
Hvorfor flyver mine ører
Hvorfor er jeg en mand
når jeg hellere ville være kvinde
Hvorfor er jeg lille
når jeg hellere ville være stor
Hvorfor er jeg ikke som de andre
Klipper en tå
Hugger en hæl
Tilpasser mig flokken
For flertallet
må vel have ret
Naboens græs
altid grønnere
smukkere
fuld af liv
Selv ædelsten
kender ikke sit værd
skjuler sig i grottens ly
Nattergalen synger
vidunderligt
uden prangende fjer
Og Gummi Tarzan vidste
at alle er god til noget
Også du
Se
det er ganske vist
