Vi var unge
Verden var åben
Vi lagde vores drømme
som frø i den samme jord
Du stod fast i dine værdier
Jeg så det i dine hænder
Måden du tog livet på
med køer, får og høns
Håndarbejde var vores sprog
Masker og sting
Ordløse samtaler
fyldt med forståelse
Vi delte det, livet gav
Sorg og glæde
Uden at skelne
Uden at holde igen
Vi kørte langt for et kaffemøde
Nærhed var værd at rejse for
Venskabet bar os
Som noget dyrebart og levende
Du kendte min sorg
Du kendte min smerte
Det glemmer jeg ikke
Vi tabte forståelsen
ikke som et brud
Men som en afstand
der langsomt voksede
Noget gled forrest
Noget andet blev stille
Vi mistede hinanden
uden at miste det, vi havde været
Sorgen bor dér
I det usagte
I det, der ikke fandt vej tilbage
Du valgte tavsheden
Jeg valgte at give slip
Ikke i vrede
Men i erkendelsen af
at noget smukt havde haft sin tid
Og det, vi var
tager jeg med mig som
Noget sandt
Noget levet
Noget der var.
Tak for det, der var … ❤️
